Find balance mellem krop og sind

Kropsterapi i Aarhus

Kropsterapi for dig, der gerne vil mærke dig selv igen

Måske er du landet her, fordi noget i kroppen kalder på opmærksomhed. Spændinger, der ikke rigtig vil slippe. En uro, du har svært ved at sætte ord på. Eller en fornemmelse af, at forbindelsen mellem hoved og krop er blevet tynd.

Du behøver hverken at have prøvet kropsterapi før eller have styr på, hvad der er "galt". Du skal bare have lyst til at give dig selv tid og ro til at lande i din krop igen.

Hos mig arbejder vi sammen om at løsne det, der sidder fast — gamle mønstre, fastlåst spænding og følelser, der trænger til at få plads. Roligt, blidt og i dit eget tempo. Det er dig, der sætter retningen; jeg er her som din guide undervejs.

Holistisk kropsterapi — hele dig, krop og sind

En behandling hos mig tager udgangspunkt i, at du er en helhed. Din krop afspejler, hvordan du har det, og det, du bærer rundt på følelsesmæssigt, sætter sig ofte fysisk — og omvendt.

Med nærvær og fokus arbejder vi sammen om at løsne muskelspændinger, øge din kropsbevidsthed og finde de steder, hvor energien er gået i stå. Det kan til tider udfordre, men jeg guider dig blidt igennem, så det føles trygt og til at rumme. Behandlingen tilpasses altid dig og kan blandt andet rumme blide, pulserende bevægelser, der møder dig uden at gøre ondt.

Gennem dybe tryk, stræk og pulseringer hjælper jeg dig med at mærke dine spændinger — og slippe dem igen. Du får en ny fornemmelse af din krop og lærer at give slip på noget af det, du går og bærer på.

Priser

60 min kropsterapi

Ca. 50 min. på briksen
DKK 750,00
Book din tid her

Totum elev pris

Denne pris gælder også for pensionister og studerende. Ca. 50 min. på briksen
DKK 600,00
Book din tid her

Forløb/klippekort

5 behandlinger a 60 min.
DKK 3.500,00
Book din tid her

Hej, jeg hedder René, og jeg er din kropsterapeut

"Mit livs mission er at skabe transformation – både i mig selv og i andre." De ord flød fra mine læber under et introkursus hos Totum - Skolen for kropsterapi.

Siden jeg som 12-årig fulgte min far til en klog mand i vores hjemby, har jeg været draget af den magi, jeg oplevede dér. Evnen til at forbinde sig dybt med et andet menneske, at være de helende hænder, og at sende dem ud i verden med lethed i deres skridt.

Jeg ønsker at være den forskel for dig. At hjælpe dig med at opdage, at der altid findes en vej. At vise dig, at ømheden og smerten i din krop er værdifulde budbringere, der fortjener din opmærksomhed.

Din smerte og ømhed er ofte følelser, der længes efter at blive set og holdt.

Jeg ser dig, og jeg rummer dig.

Kropsterapi kan hjælpe dig, når:

René Lyskjær Kropsterapi er en klinik i Aarhus C med holistisk kropsterapi mod stress, spændinger, uro og søvnproblemer.

Seneste blogindlæg