Jeg blev så glad, da jeg forleden så, at Statens Institut for Folkesundhed har haft gang i et spændende forskningsprojekt med flere andre aktører, omhandlende PTSD hos veteraner (tidligere udsendte soldater).

Effekten af kropsterapi og generelt bare en mere kropslig tilgang til PTSD og de følger der er af PTSD, er for mig enormt livsbekræftende læsning. Tænk engang, at arbejdet med kroppen kan have en helende effekt på mennesker som har været udsat for et enormt pres og stress, og samtidig også oplevet ting, som intet menneske er forundt.

Selve forskningsprojektet har kørt i 6 måneder, og i den periode er der set en markant effekt på netop veteraner med PTSD - og ikke mindst i de invaliderende symptomer som affødes af PTSD, det være sig søvnbesvær, aggressiv adfærd, depression og angst.

Det jeg synes er mest tankevækkende er, at 35% af veteranerne, som fik kropsterapi i 6 måneder, og efter endt behandling havde fået det så meget bedre, at de end ikke ville få stillet diagnosen PTSD. Det gør mig glad helt ind i hjertekulen, at det er muligt med hænder og omsorg at hjælpe et andet menneske til at leve et mere frit og trygt liv.

Det påpeges også at man ser effekten aftage, når behandlingerne stoppes, hvilket stemmer meget godt overens med min tankegang, nemlig at kropsterapi er en sund tilgang til en sund og velfungerende krop og ikke mindst en sund mental tilstand.

Set fra mit perspektiv, så forsvinder de oplevelser og erfaringer vi gør os i livet ikke, men vi skal lære at være med disse oplevelser, vi skal lære hvordan vi sameksisterer med de svære oplevelser, og også hvordan vi skal navigere med den erfaring og viden resten af vores liv.

Kropsterapi er for mig en måde at være i sit liv på, lige så vel som du vælger at tage smertestillende når du har ondt. Du kan vælge at dulme smerten eller du kan vælge at se på smerten og forholde dig til den med både krop og sind.

Du kan læse mere om forskningsprojektet her på SDU’s hjemmeside.

Book din tid her